
Min kærlighed til country musik stammer fra min far, som voksede op i øst Texas. Han plejede at lytte til Hank Williams live på radioen, fra ”Louisiana Hayride” Min barndom var fyldt med lyden af min fars yndlings artister: Hank, Marty Robbins, Tennessee Ernie Ford, Roger Miller, Glen Campbell bl.a. Jeg forelskede mig i violinen i 1973 da jeg hørte Johnny Gimble spille på en Bob Wills plade. Jeg begyndte straks at spille violin, men det tog mig år at få modet til at forsøge musikken som en kariere. I 1977, efter at have hørt Johnny Paycheck synge ”Take this Job and Shove it” forlod jeg mit arbejde og begyndte at synge og spille violin som levebrød, og har gjort det lige siden.
Selv om jeg studerede musik formelt på college, fandt min virkelige musik uddannelse sted på danse haller og honky-tonks over hele Texas, især omkring Houston, Austin og San Antonio. Gennem adskillige år rejste jeg med Johnny Bush (forfatteren af Whiskey River) som hans ”front man”. Senere arbejde jeg som feteret sanger på Gilley´s natklub i Passadena, Texas.
På Gilley´s mødte jeg for første gang country-fans fra Europa. De syntes meget mere kyndige og anerkendende overfor musikken end de fleste amerikanske fans. Jeg besluttede at jeg engang ville rejse til Europa og spille for disse mennesker igen.
Gennem midten af 80´erne begyndte jeg at optræde i Houston pladeselskaber. Det var der jeg mødte Clint Black, som hyrede mig til at spille på hans første album. Jeg kom med i hans band i 1987 og turnerede med ham i 2 år. Derefter begyndte jeg at arbejde for Moe Bandy, som var i færd med at bygge et teater i Brandon, Missouri. Jeg bosatte mig der det meste af 90´erne og arbejdede både som medspiller og feteret optræder for Moe, Johnny Lee, Barbara Fairchild, Dolly Parton´s Dixie Stampede, The Branson Gospel Hour og The Legend´s Show (med Jean Shepherd, Jack Green, Stonewall Jackson, Del Reeves og andre)
Jeg brød endelig igennem som plade-artist i 1995. Liz Anderson (forfatteren til flere af Merle Haggard´s hits, incl. ”The Lonesome Fugitive), gav mig en sang ”Everybody´s Gotta Run Their Own Railroad” som blev titelnummeret på mit første album.
To år senere optog jeg mit andet album ”Wayfaring Stranger”. Som min første plade, fremhævede den en masse af mine venner som arbejde i Branson – folk som spillede for artister som Moe Bandy, Loretta Lyn, Dolly Parton, Bill Monroe, The Osmonds, Andy Williams og en masse andre.
Gennem de sidste 10 år er min drøm om at optræde overseas gået i opfyldelse. Med hjælp fra nogle meget venlige mennesker begyndte jeg at spille i England, så Irland og Scotland. Dette voksede til længere ture og større arrangementer, teatre og festivaler. I 1999 optrådte jeg på et teater i Holland og dette forgrenede sig til Tyskland og Skandinavien. I 2001 var jeg på min første tur til Brasilien, hvilket var en blomstrende musik scene.
Senest er jeg begyndt at spille i Frankrig sammen med Jackson Mackay Band. Jackson vil distribuere mine album der, og det ser ud til at gode ting er i vente. Jeg fortsætter med at turnere i England med den fine trio Little Rock. Vi har spillet på de største festivaler incl. Americana, Ayr, Witton Castle, Calne, Flights, Lichfield, Wolverhampton, Kent og Bridlington.
”Roots; The Song´s my Father Loved” blev optaget i Austin i 2001. Dette var et meget specielt project, nogen gange følge jeg at min far var lige der sammen med mig I studiet. Nogle af de bedste musikere i Austin hjalp, incl. Red Volkeart på guitar(Turnerede med Merle Haggard og Red Steagall) og Earl Poole Ball på piano (producered Johnny Cach gennem mange år). Vi optog på den gammeldags måde – bare musikere i et rum der spillede live, med stort set ingen overdupping eller remixing. De gamle sange blev vækket til live gennem 2 dage – sange som Lost Higway af Hank Williams, Shotgun Boogie af Tennessee Ernie, Whisperin´Pines af Johnny Horton.
Mit seneste album blev optaget i Holland med mit tyske band ”Desperado” Vi havde turneret sammen gennem flere år, så det var enkelt at vælge 15 af vore mest populære sange og optage dem foran publikum. Resultatet blev bedre end jeg havde turdet håbe. På mange måder er det mit bedste album. Du kan virkelig høre spændingen i et live show. Bandet kogte og publikum varen del af det. Selv mangler i udførelsen syntes at føje noget til den særlige kvalitet af optagelsen.
I dag finder jeg mig selv på et plateau i mit liv. Min søn er blevet voksen og jeg er blevet gift med Sarah, min engelske kæreste, og vi bor sammen i Bedfordshire lige nord for London. Jeg har afsluttet min universitets uddannelse (BA i Humaniora) og har noget undervisning mellem jobbene.
Jeg rejser til ekstraordinære steder og laver god musik med gode musikere. Publikum er varmt og imødekommende. Countrymusik synes at tiltrække gode mennesker. På et tidspunkt vil jeg måske undervise mere og rejse mindre, men for øjeblikket regner jeg med at fortsætte med det bedste job i verden. For dette, føler jeg mig meget velsignet, og jeg takker alle jer, der har været så støttende og opmuntrende.